Kipili og hverdagen på Peters House

Kipili og hverdagen på Peters House

Den sidste stykke tid har bestået af en tur til Kipili, for at besøge de andre volontører, samt en masse dage på Peters House.

Turen til Kipili var en forlænget weekend, hvor vores sammenhold som volontører blev styrket. Vi hyggede meget i weekenden, hvor vi bl.a. var på Lodgen og slappe af og fejre Matildes fødselsdag. Det var en dejlig afslappende dag, hvor vi også nød at være i kirke i Kipili, trods varmen.

Dagene på Peters House er også begyndt at skride fremad, og dagene ligner aldrig hinanden. Der kommer altid noget uventet i løbet af dagen, som man ikke havde tænkt på. Det gør dagene spændende og udfordrende. Her bliver sammenholdet blandt volontørerne også sat på prøve, da vi hurtigt skal kunne hjælpe hinanden med at finde en løsning.

Madlavningen på Peters House er gået fra at blive lavet på kul, til at blive lavet på gas. Når tingene bliver lavet om, så kommer der også problemer. Det blev volontørerne der skulle lave ris på Peters House da det nu var på gas og ikke kul mere. Anden gang vi lavede risene, blev de også noget bedre end første gang, og det viser jo bare, at øvelse gør mester.

En af de sjove men samtidig udfordrende ting på Peters House, er at Peters House har en ko. Det er en ko, der har problemer med at blive i dens indhegning. Det resultere i at koen en gang i mellem vælger at løbe væk, og som praktisk volontør er det så også en opgave man kan blive udsat for at bringe koen tilbage igen. Det lykkedes dog også hver gang, men det er ikke den mest samarbejdsvillige ko, som Peters House har.

Af praktiske projekter på Peters House, har vi fået lavet et hegn til volontørhuset, og vi er bl.a. i gang med at lave et hønsehus, hvor Peters House håber på at kunne sælge æg fra hønsene en gang i fremtiden.

Fra mandag til torsdag er der hver aften en andagt, som børnene på Peters House skifter til at holde. Det er en samling hvor der både er sang, andagt og bøn. Det er hyggeligt at slutte dagen af med det.

Alt i alt har jeg det rigtig godt, og nyder mit ophold i Tanzania.

Kirke og glade børn

Kirke og glade børn

D.20 august var første gang hvor vi tog i kirke. Det er en kirke der er ved Peters House. I forhold til den danske kirke, hvor gudstjenesten starter præcist kl.10.30 og så varer 1 time og 15 min hver gang. Så var det nu en gudstjeneste der startede 10 min over tid, hvor kun halvdelen var mødt op. De næste 20 min kom der så flere og flere til, og kirken blev helt fuld til sidst. Efter cirka 2 timer og 30 min var gudstjenesten så færdig, hvor der både var en masse sange fra de forskellige kor der er, samt en prædiken. En gudstjeneste i Sumbawanga er altså noget anderledes end som hvad jeg er van til hjemmefra.

De efterfølgende dage stod på endnu mere Swahili undervisning, og må sige at det går fremad, men der er stadigvæk et stykke vej endnu før sproget er helt på plads.

Samtidig med at dagene går stille og roligt fremad, så bliver sammenholdet blandt volontørerne også bedre. Det styrker også det arbejde som vi skal lave, hvor vi kan hjælpe hinanden med de forskellige opgaver.

Der kommer stadigvæk mange nye indtryk, men sådan er det jo når man kommer til en helt ny kultur.

Sport er en del af børnenes hverdag på Peters House, og vi har både spillet fodbold og volley.

Både børn og medarbejderne på Peters House er meget imødekommende, og vil os gerne, selvom at de ikke kender os så godt endnu.

Den kommende tid vil for mit vedkommende bestå, af at bygge og reparere lidt af hvert, samt undervise nogle snedkerdrenge i engelsk og matematik.

Håber i fortsat vil bede for vores arbejde hernede.

Et par billeder fra børnehjemmet.