14 dage i Kipili

14 dage i Kipili

De sidste to uger har jeg været i Kipili, hvor jeg har været med til at renovere og male et kontor for et sundhedsprojekt. Det har været to uger hvor temperaturen har ligger på omkring de 30 grader, og dermed meget varmt at arbejde. Jeg har arbejdet sammen med to lokale, hvilket har været meget hyggeligt. Vi har arbejdet fra morgenen af indtil frokost og igen senere på eftermiddagen hvor temperaturen har været lavest.

Men at male i omkring 30 graders varme er meget varmt, det er svært at vende sig til den konstante varme, og ens krop har brug for ekstremt meget vand i løbet af sådan en dag.

Et hus der også skulle males

De enkelte pauser der har været udover vores frokost pause, har været når vi enten skulle drikke vand, eller har manglet malertape. Det at mangle malertape samtidig med at man er i en lille by som Kipili er, medfører et problem. Kipili er en by på 1.500 indbyggere og ikke rigtig så mange steder at handle. Man bliver altså nødt til at køre til nærmeste lidt større by, for at skaffe malertape.

Men at bo i en by som Kipili, minder meget om samfundet i den by som jeg bor tæt ved. Alle kender nærmest alle og det er hyggeligt at være tilbage i noget kendt.

Jeg har også hygget mig meget med de andre volontører som er her i Kipili. Deres arbejdsdag er fyldt med en form for børnehaveklasse om formiddagen og en masse engelsk undervisning om eftermiddagen, samt hygge med børnene i byen, og så gå til kor. Det at gå til kor medfører at man så også ofte synger med i kirken. Denne del har jeg dog ikke taget med i mit program i de 14 dage.

At være i Kipili betyder også at man har adgang til en dejlig strand et stykke væk fra byen. Det er et sted hvor vi har været ude og bade og slappe af, som giver en ny energi.

Solnedgang ved Lodgen

Den største forskel på Kipili og Sumbawanga må være hvor træt man egentlig er i Kipili. Selvom at man sover mere her i Kipili, så er du stadigvæk mere træt. Dette skyldes den konstante varme som udmatter en.

I lørdags kom der om formiddagen tre fiskebåde der var fyldte med fisk. Der var så mange fisk at næsten hele byen kom ned til havnen for at købe fisk. Det var vildt at se så mange fisk og folk samlet på et sted. Det viser også hvor meget de her folk er afhængige af hinanden og at de er afhængige af at fange fisk.

Den sidste weekend jeg var i Kipili, var sammen med alle volontørerne, hvor vi bl.a. var ude på en øde ø for at sove og hygge. Det var en hyggelig tur hvor vi sejlede med nogle lokale frem og tilbage.

Maden vi fik ude på den øde ø

Alt i alt har det været 14 hyggelige dage, men lidt hårdt arbejde. Men samtidig også fedt at prøve at leve i et mindre samfund, hvor alle forholdene er en del mere primitive. Det har været dejligt at prøve at leve på en anderledes måde end som man gør i Danmark. 

Safari og det at være praktisk volontør

Safari og det at være praktisk volontør

I forrige weekend var alle os volontører af sted på safari. Det var en tur der startede fredag morgen, hvor vi tog fra Sumbawanga til Katarvi safaripark. Vi var på safari både fredag aften, og lørdag morgen, hvorefter vi tog til Kipili.

At tage på safari er noget af en oplevelse, at opleve dyrene i deres rette territorium er interessant at opleve.  Vi fik både set elefanter, giraffer, flodheste der ligger i flere lag, krokodiller, bøfler, vortesvin, aber og mange flere. Ikke mindst så fik vi lørdag morgen lov til, at se to hun løver. Det at se en løve er noget af et syn og noget af en oplevelse at få.

Det sted hvor vi spise og overnattede lå tæt på et sted hvor der opholdt mange flodheste. Vi kunne få lov til, at gå næsten helt ned til dem og se dem på nært hold. Der var dog en ulempe ved at have flodhestene så tæt på, og det var at de larmede om natten. Lidt trist, men efter en lang dag på safari var det ikke det store problem med at falde i søvn.

Noget andet man fik lov at se på sådan en safari tur var guds fantastiske natur. Den solnedgang vi så fredag aften og lørdag morgen var ufattelig smuk. Det at se solen og den natur dyrene lever i, viste en del af guds skaberværk. En ufattelig god skaber.

At være praktisk volontør betyder mange forskellige ting i ens hverdag. Som praktisk volontør arbejder jeg meget sammen med pedellen Samuel på Peters House og snedkerdrengene.  

Nogle snedkerdrenge har også hjulpet mig med at lave en rumdeler til volontørhuset, og nogle kasser til børnenes tøj.

I hverdagen er der også mange små problemer som man kan komme til at lave. Den sidste stykke tid har der både været lederens printer, samt gassen de bruger til madlavning, der skulle ses på. Min hverdag er altså aldrig helt bestemt på forhånd, og dagene ligner sjældent hinanden, til tider kan dagene også består af mange timers hårdt arbejde, specielt når der skal høvles træ og meget mere.

De næste to uger skal jeg til Kipili og være sammen med volontørerne i Kipili, og lave noget praktisk arbejde der. Det består bl.a. af at renovere kontor, og male nogle huse. Det bliver spændende at prøve en hverdag i Kipili og prøve nogle nye projekter.

Alt i alt har jeg det rigtig godt.

Oplægget er skrevet d. 12 oktober, men pga. dårligt net først lagt op d.24 oktober.