tirsdag den 28. november 2017

Kulturelle forskelle

Her i Tanzania er der mange kulturelle forskelle fra Danmark. To af de ting jeg vil tage fat på i dette blogoplæg er deres imødekommenhed og deres fornemmelse for tid.

Folk fra Tanzania er meget imødekommende og hilser selvom du ikke kender dem. F.eks. når man går en tur ned for at handle i byen, møder man mange fremmede mennesker, men selvom man ikke kender dem, så hilser de på en alligevel. Det giver en følelse af at man er velkommen, selvom man kommer fra et andet land og en anden kultur.

Når man så besøger folk i Tanzania så bliver man budt velkommen mere end som en gang, de kan sige velkommen mange gange i løbet af ens besøg, og når man er gæst fra Danmark så bliver det noget helt specielt. Vi har været hjemme og spise hos en mand fra kirken, hvor vi ikke fik det normale ris og bønner, men hvor der også blev serveret kylling og frugt. Folket her i Tanzania vil os det bedste og vil gerne snakke med os, selvom det er første gang man møder dem.

Man føler sig ikke på noget som helst tidspunkt ikke velkommen, også selvom du kan gå op og besøge nogle i mens de laver mad, så er du stadig velkommen, og de har tid til at snakke med dig og hjælpe dig hvis man har et problem der skal løses.

Her i Tanzania har folk tid til at stoppe op og hjælpe hinanden, snakke med hinanden og bare tage sig tid til hinanden. Så må maden måske lige vente lidt, eller arbejdet først bliver færdigt i morgen.

Men man tager ikke tingene så tungt. Hvis arbejdet ikke bliver færdigt i dag, så når vi det nok i morgen eller i overmorgen.

I Tanzania har man tiden og så kan det godt være at alle ting ikke kommer til den tid man har bestemt, men man når det for det meste alligevel.

I fredags var jeg ude og spille fodbold med snedkerdrengene. Jeg spurgte hvad tid vi skulle af sted, svaret blev kl.14.00, der var så bare det at klokken allerede var 14.00. Så det blev altså ikke 14.00. Så fik jeg at vide at hvis vi bare gik præcist kl.15.00 så var det okay. Vi kom nok først af sted kl.15.15, så det gik ikke helt efter planen. Men det var fedt at spille fodbold med drengene selvom at vi blev forsinket.

Det er dejligt at opleve at man når tingene selvom man ikke behøver at stresse igennem det, og man tager det ikke så tungt, hvis det bliver en halv time forsinket. Det er en af de kulturelle ting som vi i 
Danmark godt kunne lære af Tanzania.

Jeg vil dog samtidig sige at der nogle gange også er tidspunkter hvor Tanzania godt kunne lære noget af vores danske kultur, og det at være til tiden. Det handler specielt i forhold til transporten her i Tanzania, hvis man skal med et fly, er det ikke sikkert det lige flyver til tiden, og her kunne de godt lære noget af Danmark og vores forholdsvisse præcise tid.

Tanzania er altså et land der godt kunne lære noget fra andre lande, men samtidig har Tanzania også mange ting de kan lære os.


Når jeg er praktisk volontør så får man lov til at lære en hel masse. Og der er ingen tvivl om at jeg har lært en masse ting, man bliver kastet ud i udfordringerne og må bare prøve sig så godt man nu kan. Specielt lige nu hvor vi laver et hønsehus, så kravler man bare lidt rundt ovenpå de mursten de selv har lavet, og som man selv har lagt, for at lave et tag. Det er et spændende arbejde, og samtidig meget interessant, man lærer altså meget af at være i et andet land og møde en anden kultur. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar